Gå tilbage til hovedsiden
Hvor energieffektiv er en opvaskemaskine

Hvor energieffektiv er en opvaskemaskine?

Find ud af, hvor meget energi din opvaskemaskine bruger og se, hvor effektiv din nuværende opvaskerutine er med Neophos effektivitetsvejledning.

Det er en almindelig misforståelse, at opvask i hånden er den mest miljøvenlige tilgang til at vaske dit service op. Det er faktisk det modsatte, der er korrekt: brug af en opvaskemaskine er ofte mere øko-venligt. Ved at minimere mængden af vand, der bruges, nedbringer opvaskemaskiner den totale energi, der bruges på opvask. De sparer dig ikke blot tid og slid, men nedbringer også dit vand- og energiforbrug.

Hvor meget el bruger en opvaskemaskine?

Et af de store spørgsmål om opvaskemaskiner er, om ’opvaskemaskiner bruger meget elektricitet?’ Helt ærligt, så afhænger det af en række ting som f.eks., hvor ofte man bruger den, hvilket program, man vælger, hvilket tidspunkt på dagen, man bruger den, hvilken form for kontrakt man har med sit elselskab og hvilket mærke og model, opvaskemaskinen er.

Så, hvor mange watt bruger en opvaskemaskine?

Opvaskemaskiner kan bruge mellem 1200-2400 watt, og den gennemsnitlige opvaskemaskine bruger kun omkring 1800 watt pr. program.

Elektriciteten, der bruges af opvaskemaskine, er sædvanligvis kun nødvendig til at kontrollere elektronik og pumpen (varmen til vandet kommer for det meste fra at være forbundet til det varme vand i stedet for at have opvaskemaskinen varme vandet op). For at finde ud af hvor meget det koster at bruge din opvaskemaskine, skal du vide, hvor mange watt din opvaskemaskine kræver, hvor mange timer du bruger den, og hvor meget du i gennemsnit betaler for en kilowatt time.

Hvis du investerer i en god energieffektiv opvaskemaskine, der er certificeret som energieffektiv (hvilket også gør den meget økonomisk!), så kan du være sikker på, at du bruger så lidt energi som muligt. Energiforbruget for en opvaskemaskine kan variere for ældre modeller, så tjek vejledningen til din maskine for yderligere information.

Hvad er det bedste tidspunkt for at bruge opvaskemaskinen?

Er der noget bedre end en maskine, der vasker vores service op for - og gør det mere effektivt, end vi kan? Opvaskemaskinen fjerner behovet for at skrubbe med håndkraft og giver os skinnende rent bestik og strålende tallerkener med et tryk på en knap. Men hvad er det bedste tidspunkt for at bruge opvaskemaskinen?

Når det drejer sig om at tænde for din opvaskemaskine, er det bedste tidspunkt sent om aftenen. Der er mange faktorer, der spiller en rolle i det, inklusive energiomkostninger, brug og endda støj. Mange folk bekymrer sig om støj fra en opvaskemaskine om natten. Men det er sædvanligvis mere irriterende om dagen, når du er i færd med andre ting (og kan forårsage højere energiforbrug, hvis du skruer op for fjernsynet!) Om natten udgør den ensformige lyd fra opvaskemaskinen bare en lille forstyrrelse, men det varierer fra person til person, om det er signifikant nok til at forstyrre din søvn.

Er det mere energieffektivt at bruge opvaskemaskinen?

Når man sammenligner maskinopvask med opvask i hånden, er ideen om, at man kan spare energi ved et bruge et elektrisk apparat ulogisk. Men når man tager i betragtning, hvor meget energi der bruges til først at varme vand op, og hvor meget mere vand, man bruger ved opvask i hånden, så giver det mening. Da de fleste opvaskemaskiner er mere effektive, når det drejer sig om vand, så er de sandsynligvis også mere energieffektive.