Hvad betyder Dishwasher Safe?

6

Dishwasher Safe er sikkert et udtryk, du genkender og har set i bunden af nogle af dine glas og tallerkener. Du ved dog måske ikke præcist, hvad det betyder, og det er med god grund: Dishwasher Safe er ikke en almindelig etikette eller påstand! Ethvert firma, der producerer køkkengrej, har deres egen proces og standarder, der afgør, hvad der kan kaldes for Dishwasher Safe baseret på deres egne metoder og materialer.

Hvad betyder det?

Dishwasher Safe betyder i bund og grund, at genstanden på et tidspunkt i produktionen har fået en behandling der sikrer, at de langvarige, høje temperaturer og det effektive opvaskemiddel i opvaskemaskinen ikke bringer genstanden i fare, så den bliver beskadiget. Det virker selvfølgelig også den anden vej, da et forsøg på at vaske en genstand, der er lavet af termoplastik (plastik med et lavt smeltepunkt) kunne forårsage skade til din opvaskemaskine.

Sådan laver producenten genstanden Dishwasher Safe.

Der er forskellige teknikker til forskellige genstande og materialer, der bliver anvendt til at gøre produktet ”Dishwasher Safe”.

Glas

De fleste glas er ”hærdede”, hvilket betyder, at når de er lavet, køles de langsomt ned for at udligne ujævnheder i strukturen, der gør dem mere rustede til at tage sig af temperaturforandringer. Glas kan også gennemgå en proces, der hedder ”hærdning”, der via en termisk og kemisk proces gør det meget mere solidt og stærkt. Køkkengrej gennemgår som regel en mildere form af dette, kendt som ”varmeforstærkning”, der gør det dobbelt så spændstigt som hærdet glas, selvom noget køkkengrej er blevet hærdet helt, som gør det fire-fem gange stærkere end almindeligt ”hærdet” glas, så det er i stand til at kunne klare en tur i mikroovnen.

Keramik

Keramik gøres Dishwasher Safe gennem en lignende proces som glas via langsom nedkøling, der lader materialerne falde til ro med så få ujævnheder som muligt. Der er flere forskelle mellem de to, hvor de vigtigste findes i de materialer, der bruges til at lave dem, men når de skal laves Dishwasher Safe, tilføjes der en emalje til keramikken, der beskytter overfladen – emaljetypen kan påvirke styrken og holdbarheden for genstanden dramatisk.

Plastik

Plastik bliver oftest ikke ”behandlet” for at gøres Dishwasher Safe. Det er mere den type plastik et materiale er lavet af, der afgør om den er Dishwasher Safe eller ej. Hvis plastikken har et lavt smeltepunkt, kan de høje temperaturer få det til at smelte, mens andre plastiktyper kan blive skrøbelige og sprække.

Sådan kan du se, om en genstand er Dishwasher Safe

På grund af diversiteten i sikkerhedspåstande kan forskellige producenter af køkkengrej bruge forskellige symboler til at vise, at de kan sættes i opvaskemaskinen. Symbolet vil oftest ligne en tallerken eller glas med vanddråber over det, mens det nogle gange ledsages af teksten ”Dishwasher Safe".