Shaken not stirred: Det rette glas til dine drinks

1 Shaken Not Stirred The Right Glass For The Job

Der er næsten ingen grænser for mulighederne, når det gælder cocktails. Alt man behøver, er de rette ingredienser og det rette glas. Selvom der er utroligt mange forskellige slags glas, i alle former og størrelser, vidste du så, at der er nogle helt specifikke årsager til, at bestemte drinks serveres i bestemte glas? Lad os se på fire af de mest almindelige typer af glas, og hvorfor de ser ud, som de gør. Samtidig ser vi på den optimale måde at rengøre dem på, så du får et perfekt resultat til det perfekte glas.


Highball

Highball glas er et højt glas med en relativ lille omkreds, særligt velegnet til kulsyreholdige drinks – da den høje slanke form holder på boblerne, og den smalle åbning begrænser overfladen og væskens eksponering mod luften. En af årsagerne til at Highball fik sit navn er, at Whisky tidligere måltes i ”balls”, og det fandt derfor sin vej ind i sproget som et andet ord for glas – selvom en ”ball” faktisk tilsvarer ca. 48 gallons eller 181 liter. Det er dog nok lidt mere, end de fleste får brug for!

Eftersom Highball glas er designet til at holde på kulsyren i drinks, er dette glas specielt egnet til mere sprudlende cocktails som:

  • Tom Collins
  • Long Island Iced Tea
  • Gin & Tonic
  • Cuba Libre

 

Lowball

Ikke overraskende er Lowball ikke så forskellig fra Highball, det er bare lavere. Glasset er tykkere for at holde temperaturen kølig, og den lavere men bredere profil giver en højere eksponering mod luften og øget fordampning.

Denne type glas er ideelle for spiritusholdige drinks som whisky og bourbon, da duftene får bedre mulighed for at udvikle sig.

Velegnet til:

  • White Russian
  • Old-Fashioned
  • Caipirinha
  • Negroni

 

Martini Glas

Med en historie der går helt tilbage til starten af 1900-tallet, siges det populært, at glassets form både skulle tillade alkoholen maksimal eksponering mod luften, og samtidig at glasset kunne tømmes blot ved et vip med håndleddet under 20´ernes og 30´ernes forbud. Det sidste er dog blot en god historie.

Glassets form og delikate natur betyder, at drinks skal mikses (shaken eller stirred) i en separat beholder og fungerer bedst aromatiske drinks såsom:

  • Martini (sjovt nok)
  • Manhattan
  • Gimlet
  • Pink Gin

 

Coupe Glas

Coupe glasset var oprindeligt en type champagneglas, som efter sigende skulle være formet som en vis kropsdel på Marie Antoinette! Hvorvidt den historie er sand eller ej, opdaterede champagneskaberne fra Dom Perignon formen i 2008 – denne gang baseret på Claudia Schiffers bryst.
Sammenlignet med Martini glasset minimerer Coupe glassets afrundede kant risikoen for at spilde, men lidt på samme måde forhindrer stilken opvarmning af drinken fra hænderne.

De mest velegnede drinks til Coupe:

  • Cosmopolitan
  • Brandy Alexander
  • Grasshopper
  • Sidecar

 

Opvasken

Det er vigtigt at være forsigtig, når man sætter sine glas i opvaskemaskinen. Husk at placere glassene i den øverste bakke, og med afstand, så de ikke slår imod hinanden og slår splinter/revner.
Dette gælder især for Lowball glas, da deres lave tyngdepunkt øger sandsynligheden for, at de kommer til at skride i maskinen.
Highball har mindre tendens til at skride, men deres højde og form gør, at de lettere tipper, så sørg for de har støtte på alle sider hvis muligt.
Glas med stilk, som Coupe og Martini, kan have behov for lidt mere plads, f.eks. ved at øverste hylde fjernes. Men som med Lowball er det vigtigt at sikre afstand, så der ikke er risiko for, at glassene støder sammen, hvis de skrider lidt under vasken.
For alle typer glas er det vigtigt at bruge de rette produkter. Neophos Quantum er udviklet specifikt til at gøre glas perfekt rene samtidig med, at det beskytter dem mod glaspest. Dertil sørger Neophos Afspænding for, at vandet fordamper fra overfladen, så der ikke opstår pletter fra vand og sæbe.