Planlægning af middagsselskabet

Planlægning af middagsselskabet: Sådan gør du aftenen til en succes

Checklist Mini

Uanset om du skal have en intim sammenkomst med nogle få venner eller en stor familiefest, er planlægning altid nøglen til et vellykket middagsselskab. Når du sikrer, at du er helt forberedt og organiseret forud for begivenheden, bliver madlavningen heller ikke en stresset oplevelse, og det gør dig afslappet og klar til at nyde aftenen. Her er en enkel planlægningstjekliste til hjælp, så dit næste selskab går som en leg.

Krav til særlige diæter? Kontroller, om dine gæster har særlige diætmæssige krav eller præferencer, før du går i gang med at planlægge din menu. På den måde undgår du unødvendig panik, hvis du skal fremskaffe en vegetarisk ret (eller noget, der tåles af en allergisk person) i sidste øjeblik.             

Vælg et tema. Prøv at finde et sammenhængende tema eller en stil, der samler alt, når du planlægger din menu. Hvis du serverer en masse komplicerede retter fra forskellige egne af verden, forvirrer du højst sandsynligt dine gæsters smagsløg.Tag et kig på vores hurtige guide til de mest almindelige diætmæssige krav som hjælp til din planlægning.

Gør ikke tingene for komplicerede. Når det kommer til stykket, er der ingen ide i at servere tre retter varm mad, hvis du dårligt har tid til at være sammen med dine gæster. Hvis du laver tre retter mad, skal du bruge hovedparten af din energi på hovedretten og vælge enkle opskrifter til forret og dessert. En flot præsentation kan få selv de enkleste retter til at se imponerende ud, og så får dine gæster både glæde af din konversation og din fantastiske mad.

Forbered dig. Gør dit liv nemmere ved at tilberede nogle få ting i forvejen. Saucer og kolde desserter kan laves dagen før, mens grøntsager kan skrælles, hakkes og gemmes natten over i en beholder med fugtig køkkenrulle. Ingredienser, der har tendens til misfarvning (som aubergine eller avocado), kan stænkes med citronsaft eller gemmes tildækket af vand for at holde sig frisk.

Lav en tidsplan for, hvad der skal gøres og hvornår, og prøv at overholde den. Selvom du ikke behøver at gøre alt med militær præcision, kan det være en stor hjælp at have en grundlæggende plan på plads. På den måde undgår du at glemme de små detaljer. 

Prøv tingene af på din familie: Jo bedre du kender fremgangsmåden, desto større selvtillid har du på selve dagen. Det er især en god hjælp, når du skal lave komplicerede retter for første gang. Her er det bedre at have din familie som villige forsøgskaniner end dine middagsgæster!

Bestil ingredienserne i forvejen for at få ro i sjælen, især hvis du handler hos lokale leverandører. Det er ikke sjovt at gå til slagteren på selve dagen og finde ud af, at han har udsolgt af den lammeryg, der er vigtigst af alt.

Finish tips:
   

Start din opvaskemaskine, så den er færdig lige før dine gæster ankommer. Det sikrer, at dine tallerkner er skinnende rene, og de vil også være dejligt opvarmede, før du begynder at servere. Det giver dig også mere plads at arbejde på.

Kontrol af service. Tjek i forvejen, at du har bestik og tallerkner nok til alle dine gæster, og sørg for, at alt er rent og skinnende, før du begynder at dække bord.

Vær helt ajour med din selskabsplanlægning med vores praktiske tjekliste, der kan printes ud:

Del: