Hvordan virker din opvaskemaskine?
Din opvaskemaskine er skabt for at gøre livet meget nemmere, men hvad sker der bag den lukkede dør, når lyset, der indikerer, at den kører, er tændt?
Forskyl
De fleste maskiner har programmer med forskyl, som vasker alle affaldspartiklerne væk fra servicet. Der pumpes vand ind i maskinen, som sprøjtes mekanisk på servicet via spulearmen. Efter denne cyklus pumpes vandet normalt ud igen og erstattes af frisk vand.
Vask
Efter forskyl åbnes opvaskemiddelbeholderen, når selve vasken går i gang, så opvaskemidlet kan blandes med vandet. Denne opløsning pumpes gennem spulearmene, og kraften får armene til at rotere, så alle genstande nås. Vandet opvarmes gradvist til temperaturer mellem 50°C og 70°C alt afhængigt af det valgte program. Efter selve vasken pumpes vandet ud.
Mellemskyl
Den første skylleproces fjerner rester på maskinens og/eller opvaskens overflade med koldt vand.
Afsluttende skyl/tørring
Til slut tilføres afspændingsmiddel eller tørremiddel til skyllevandet. Vandet varmes gradvist op til 70°C. Så pumpes vandet ud og opvasken tørres af den tilbageblevne varme.

